Kor for alle aldersklasser

Tjæreby, Venslev og Sdr. Bjerge Sogne står i fællesskab for kirkens kor, der alle øver i Tjæreby kirke. Her kan man synge fra man er ca 6 år, og så længe man har lyst til at blive ved.

Alle korene ledes af Lars Kristian Sørensen og akkompagneres af Anne Steen Hansen.               

Børnekoret

Børnekor for børn i 0. – 2. klasse. Vi synger almindelige børnesange og kristne sange for børn, bevægelsessange, vi danser og lærer toner og rytmer - og hygger os.

Vi øver tirsdag kl. 15.00 – 15.45 i Tjæreby Kirke.

Juniorkoret

Kor for 3.-6.- klasse. Her synges rytmiske sange, og ind imellem salmer. Vi går et spadestik dybere med sangteknik og musik og synger lidt mere udfordrende sange end det yngste børnekor. 

Vi øver tirsdag kl. 16.00 – 17.00 i Tjæreby Kirke. 

Ungdomskoret

Fra 7. klasse og opefter. I ungdomskoret arbejder vi med kor- og sangteknik. Vi synger lettere flerstemmige sange. 

Øvning foregår mandag kl. 18.30-19.30 i Tjæreby Kirke. 

DET ER GRATIS AT GÅ I BØRNE- OG UNGDOMSKOR

Voksenkoret

Koret synger primært flerstemmigt rytmisk repertoire med fokus på kristen musik. En enkelt salme eller lettere klassisk sats vil der også snige sig ind hist og her. Forudgående musikalsk træning, korerfaring og nodelæsning er ingen forudsætning, du skal bare være parat til at lære. Og så have lyst til at komme og være med og bruge dine mandage sammen med os. 

Vi øver mandag kl. 20.00 – 21.30 i Tjæreby Kirke. Den første mandag i måneden øver vi i Tjæreby Forsamlingshus.


Alle korene medvirker ved udvalgte lejligheder til gudstjenester og koncerter.

Tilmelding og forespørgsler til:

Lars Kristian Sørensen  tlf: 51 92 45 32

mail: lars@larsonline.dk  web: www.larsonline.dk

 

Forårssæsonen slutter sidst i juni måned 2017. Korene holder sommerferie i juli og august, men starter op igen i uge 35 (28 - 29 august).